Sidste år skrev jeg en smule om hvordan man kalibrerede sin bøhmand til julefrokosten, og hvor længe der skulle gå inden man kunne forvente at være ædru. Men hvis du godt kunne tænke dig at kunne måle, om ikke promillen direkte, så dog påvirkningsgrad, så skal du bruge en lineal / meterstok / rundstok / kosteskaft og nogle frivillige der har tænkt sig at indtage ethanol — eksempelvis en familie der skal spise julefrokost.

Min egen umiddelbare familie er for lille / for spredt i juledagene til at komme meget over “anekdote” i datasammenhæng, så hvis nu nogen af jer har 100 fætre og kusiner, granonkler1 og hele og halve søskende2, så vil jeg da opfordre jer til at lave et datasæt - det er sjov nørd for hele familien, og det er jo dét julen handler om!

##Man gør som følger Hver forsøgsperson noterer sin vægt (før julefrokost) og hver gang vedkommende har indtaget en genstand noteres tidspunkt, genstandens størrelse og dens alkoholindhold. Nu kan deres estimerede promille relativt let beregnes ud fra ovenstående link.

Med jævne mellemrum, fx hver halve eller hele time, går man en tur med meterstokken og måler reaktionstider.

Dette gøres således. Forsøgspersonen sidder med armen strakt frem foran sig og hånden åben og på højkant. Brug samme arm hver gang — for ekstra point lav forsøget på begge arme/hænder hver gang.

Forsøgsleder3 holder meterstokken inde i hånden på forsøgspersonen, med en passende markering, fx 10cm, ud for toppen af tommelfingeren. Stokken må ikke røre hånden. Forsøgspersonen holder øjnene på meterstokken. Uden varsel slipper forsøgsleder meterstokken, og forsøgspersonen skal så blot lukke hånden lige så snart vedkommende registrerer at den begynder at bevæge sig. På denne måde fås et mål for forsøgspersonens reaktionstid, nemlig den længde som stokken når at falde, inden den gribes.

Herefter kan man anvende det faktum at stokken beskriver et frit fald med konstant acceleration (tyngdeaccelerationen, g) og starthastigheden 0 til at regne ud hvor lang tid den fik lov at falde. \[ d=\frac{1}{2}gt^2 \Leftrightarrow \\ t=\sqrt{\frac{2d}{g}}\] og g er som bekendt ca. \(9.8\frac{m}{s^2}\). Indsætter man nu afstanden, d i meter, fås tiden i sekunder.

Griber onkel Peter altså meterstokken med 25cm ud for tommelfingeren, når den startede ved 10, så er den faldet 15cm, eller 0.15m og vi får \[ t=\sqrt{\frac{2\cdot 0.15m}{9.8\frac{m}{s^2}}}=0.175s = 175ms\] som reaktionstiden.

Man bør nok lave hver bestemmelse i triplikat og evt tage en middelværdi, eller på anden måde forsøge at mindske tilfældige udsving. Der kan jo også være noget information hvis variansen stiger meget kraftigt med stigende promille…

Hvad ser man? Ja, formodentlig stigende reaktionstid som funktion af promille — men er der nogen “pæn” sammenhæng?

Hvis man har lyst til at være lidt perspektiverende kan man jo regne lidt på bilkørsel i påvirket tilstand. Hvis nu reaktionstiden stiger med fx 212ms, hvor meget længere bliver bremselængden så?

\Worm — forsøgsdesignnisse

  1. Nej, det er ikke dem der kommer med juletræet - eller - det kan da godt være, men det er ikke derfor de hedder sådan. ↩

  2. Altså genetisk. Det andet bliver nemt noget griseri. ↩

  3. Ja, altså dig, eller en udpeget af dig. Forsøglederen kan med fordel være tilnærmelsesvis ædru, men det er mere en fordel end et decideret krav. Apply brain. ↩