Jeg har gennem tiden undervist en del og holdt endnu flere populærvidenskabelige foredrag, både i Ungdommens Naturvidenskabelige Forening (UNF), på Folkeuniversitetet, for Det Rullende Universitet og på adskillige skoler, gymnasier og arbejdspladser.

Herunder har jeg forsøgt at samle en liste over mine mest populære foredrag, i håbet om at det kan vække interesse eller inspiration.

Hvis du kunne tænke dig at høre mere om noget af det, eller har en helt syvende idé, så ring eller skriv endelig.

Naturvidenskaben i retfærdighedens tjeneste

Hvis man ser CSI eller en af de mange lignende serier, er man jo nok næppe i tvivl om naturvidenskab er en vigtig del af moderne politiarbejde, i form af eksempelvis retsmedicin, retskemi, antropologi og kriminalteknik.

I virkeligheden render det videnskabelige personale (heldigvis) ikke så meget rundt og sparker døre ind og bliver skudt på, og det kan godt være, at det tager lidt længere end 45 minutter at finde ud af, hvad der er sket i en given sag.

Dette ændrer dog ikke på at det både er spændende og vigtigt arbejde. I dette foredrag vil jeg forsøge at skabe et overblik over hvad virkelighedens retsmedicinere og retskemikere foretager sig i forbindelse med drab, forgiftninger, personfarlig kriminalitet, misbrug og misbrugsstoffer — naturligvis krydret med relevante eksempler og røverhistorier.

Gift gennem tiderne — historiske gifte og giftige historier

“Hvad er ikke giftigt? Alt er giftigt og intet er ugiftigt. Kun dosis bestemmer om en ting er giftig eller ugiftig.” Dét havde alkymisten Paracelsus allerede fået fat på i starten af 1500-tallet.

Men bare fordi al medicin er giftig, betyder det så også at al gift er medicin? Det har der været meget forskellige meninger om, op gennem historien.

I dette foredrag vil vi behandle emnet ”Gift” fra forskellige vinkler – fra ”Arsenik og gamle kniplinger” over ”Ricin og knap så gamle paraplyer” til medicinforgiftninger, alkohol og narkotika.

Fra Jord til Jord

Hvad sker der med kroppen når vi dør, og hvad fortæller de døde os?

Liv og død har altid haft en evne til at fascinere, forundre og skræmme mennesket. I dette foredrag vil vi beskæftige os med begreberne fra en naturvidenskabelig vinkel: Hvad vil det egentlig sige at noget er levende? Det tror vi at vide instinktivt, men det er faktisk ikke helt nemt at definere. Når vi forhåbentlig har fået på plads hvad det vil sige at være levende, så kan vi jo straks derefter begynde at overveje hvad der sker når de processer ophører. Det er jo forholdsvist dyrt at være i live, sådan rent energimæssigt, så når vi ikke længere har energi til at holde indersiden på indersiden, hvad sker der så med vores krop?

Selvom kroppen har det med at blive lidt rodet efter døden, så kan vi jo stadig foretage målinger på den, og for eksempel finde ud af om en afdød har taget stoffer - men vi kan også se på skeletter fra middelalderen hvor høj skelettets ejer var, sådan omtrent. Med moderne teknologi kan vi meget mere - men hvor meget? - og hvordan?

Dette er aftenens sidste spørgsmål i rejsen fra jord til jord, hvorefter vi forhåbentlig alle har fået et mere afslappet forhold til døden - i det mindste betragtet som den naturlige proces det er.

Fra Alkymi til kemi

I dag kan vi sagtens lave bly om til guld — det er bare fysikerne og ikke kemikerne der gør det, og det er desuden alt for dyrt.

Hvorfor troede de gamle alkymister så de kunne lave det samme trick, og var det bare noget de gjorde for at blive stinkende rige? I virkeligheden blev de jo oftest bare stinkende — og i mange tilfælde vansirede, vanvittige eller latterliggjort.

Heldigvis var de enten ligeglade, dumme eller modige nok til at ignorere alt dette, for samtidig lagde de også grunden til den moderne kemi og den naturvidenskabelige metode.

Alkymi var også en filosofi og et verdenssyn og en åndelig dannelsesrejse, og selvom vi ikke kan garantere hverken guld eller grønne skove, så rejs gerne med!

Kemien i fordærvet mad

Yoghurt, øl, ost, vin, eddike, brød og kød har alle det til fælles at de fremstilles og/eller forædles gennem processer der i andre sammenhænge ville være at betragte som fordærv. Hvad er det egentlig der sker når mad bliver for gammel, og hvorfor er der nogen kulturer af mug og gær der er vores venner og nogen der gør vores mad uspiselig - eller direkte giftig?

Hvad er det der gør surströmning sur, skal man bruge en skovl til gravad laks, og hvordan virker tørring, saltning, syltning, røgning, henkogning og andre konserveringsmetoder? Dette og mere vil vi forsøge at besvare i dette foredrag.

Giftig kemi og kemiske katastrofer

At “kemi” generelt betragtet er noget giftigt og ubehageligt stads kan man vist ikke være i tvivl om hvis man skal tro hvad man ser, hører og læser i medierne. Så hvorfor bliver vi ved med at lave og bruge så meget “kemi” i vores hverdag og omgivelser?

Hvorvidt det er uvidenhed, ligegyldighed eller decideret ond vilje er jo nok svært at afgøre, selvom mange har en mening om det. Aftenens foredrag vil tage udgangspunkt i den kemi der omgiver os til daglig, og vil fokusere på nogle af problemer og giftvirkninger der er relevante for tiden, men vi vil også forsøge at få et overblik over de historiske ulykker ved Seveso og Bhopal og se på hvad der gik galt og hvorfor.

Kaffekemi

Koffein gør os vågne, glade, opmærksomme, slanke, i stand til at læse til eksamen – og muligvis afhængige. Det er det mest udbredte og indtagede stimulerende stof på verdensplan, og i sin rene form er det et uspektakulært, hvidt, bittert smagende pulver. Men hvor kommer det fra, hvordan er det blevet så udbredt, hvordan virker det, og har det nogen anvendelse udenfor nærings- og nydelsesmidler?

Dette foredrag vil drage gennem historien — fra mayaernes ”Gudernes Føde”, over ethiopiske gedehyrder, gennem mellemøstlige kaffehuse, over oplysningstidens ”nøgterne rus” og til i dag, hvor kaffe — måske den mest udbredte koffeinholdige drik? — er skiftevis gavnlig, giftig, ligegyldig, dehydrerende, koffeinfri, eller bare bydende nødvendig for at blive et menneske om morgenen. Et på alle måder opfriskende foredrag!

Skål for Videnskaben!

Om alkohol, beruselse og tømmermænd.

Hvad er det der får os til at gå på druk weekend efter weekend, selvom vi dagen efter højt og helligt lover os selv at vi aldrig mere vil så meget som SE på en øl?

Bliver man virkelig verdens hersker af en halv kasse bajere?

Kan man snyde alkometeret?

Hvis man nu løber en tur og tager et koldt brusebad og en stor kop kaffe, så er man da ædru…. eller hvad?

Hvorfor skal jeg lade være med at køre bil efter et par sjusser? Jeg har det jo fint!

Får man flere eller færre tømmermænd af at drikke sprit eller øl?

Disse spørgsmål, og mange flere, er forsøgt undersøgt på videnskabelig vis af vores frygtløse forsøgspersoner, assisteret af sagkyndige folk inden for beruselsens forskellige felter.

Vi har, med andre ord, dokumenteret en våd aften for at belyse de tørre fakta!

Svarene tror I måske I kender - men så kan I komme og høre forklaringerne og sandheden om de beskidte tricks — og måske få en overraskelse.

Misbrugsstoffer og stofmisbrugere

Der er ingen tvivl om at stofmisbrug har stor bevågenhed i samfundet, men hvad er det egentlig for en størrelse? Hvad er egentlig ”en stofmisbruger”, hvordan definerer man ”narko” og kan man skelne mellem brug og misbrug, og i givet fald hvordan?

Bliver man lettere afhængig af nogle stoffer end andre? Og hvad er det der gør det så rart at været fuld, høj, skæv, blæst, udkokset, pumpet, chillet, eller på anden måde påvirket at man vender tilbage til sit stof gang på gang – også selvom man ved at det er skadeligt?

Dette er bare nogle af de spørgsmål der naturligt melder sig, når man begynder at undersøge konceptet ”stofmisbrug”, og de er slet ikke så simple at svare på, men i dette foredrag vil vi forsøge alligevel.