“Meter” betyder jo mange ting — det kan både være en måler af noget — et termometer måler temperatur, selvom en kilometer ikke måler vægt, og det kan være et mål for noget — “Metrolologi” (læren om at måle, ikke at forveksle med meteorologi, som er læren om vejret, og sjovt nok ikke om meteorer) er jo et af de tags jeg har hæftet på disse indlæg, netop fordi de handler om måleenheder.

Men hvorfor er en meter så også et længemål?

Jo, sådan rent etymologisk så stammer det fra at man havde et frygteligt rod i sine længemål før 16-1700-tallet engang, og havde mere eller mindre tilfældige enheder baseret på folks underarme (Alen), tommelfingre (tommer), afstanden fra majestætens næse til hans udstrakte arms pegefinger (yard), og selvom man altid har sin underarm med sig (håber jeg da), så er det jo lidt synd for de vertikalt udfordrede borgere og det er heller ikke lige sådan at tage sine lommemajestæt med sig, når man skal ud at købe stof. Ja, altså tekstiler.

Derfor ville man gerne have et universalmål for længde, og da universalmål på græsk hedder métron katholikón og på italiensk metro cattolico, så er det jo ikke svært at se hvorfra ordet “meter” stammer. Men det er stadig lidt sjovt at man måler afstande i “mål” og “tusindmål” og jeg eksempelvis er 1 “mål” og 92 hundrededele “mål” høj.

Nå, men som vi så i går med sekundet, så kan det være svært at blive enige om hvordan man bedst laver en standard, så den ikke træder nogen over tæerne, og så den faktisk kan etableres flere steder i verden, uafhængigt af hinanden, og uden at være påvirket af lokale forhold.

Der var faktisk et udmærket forslag fremme i 1668 om at bruge længden af et pendul med en svingningstid på 2 sekunder (bemærk her hvordan man så definerer en enhed som afledt af en anden — selv for en grundenhed) — det havde været en fin idé, penduler er ret lette at lave, vi er gode til at måle tid og så havde vores meter kun været 3mm kortere.

Desværre havde meteren så også været afhængig af det lokale tyndgefelt, da et penduls svingningstid afhænger af g, og da denne er lidt forskellig, forskellige steder i verden, så ville meteren være blevet lidt vel elastisk på denne måde. Men ideen var god, især for sin tid, og den blev følgelig ikke rigtig til noget.

I løbet af 1700-tallet definerede man i stedet jorden til at have en omkreds på 40.000 kilometer langs med en meridian — og en meter blev således en timilliontedel af afstanden fra nordpolen til ækvator, hvis man går stik nord/syd.

Definitionen var sådan set fin nok, men det er jo lidt svært at måle referenceafstanden præcist op, og jorden er heller ikke helt flad/plan nok til at det sådan for alvor giver intuitiv mening. Alligevel havde de en usikkerhed på under en millimeter, hvilket jo sådan set er ret imponerende.

Forskellige tiltag op gennem tiden har gradvist forbedret denne definition — den mest berømte er nok normalmeteren — en stang af en Platin-Iridium-legering, som man målte meget nøjagtigt ud og slog et par streger på, hvorefter man lagde den ind i en æske og sagde “Her er en meter” — det var så definitionen fra ca 1800 til 1960, selvom man lavede et par nye stænger undervejs — der var vist nok noget med at man havde glemt at kompensere for jordens krumning. Ups. Shit happens. Men med disse forbedrede normalmetre kom man faktisk under en mikrometer usikkerhed. Det er væsentligt mindre end diameteren på et hår. Ret godt gået.

I 1983 var behov og teknologi igen vokset fra fysiske standarder, og man blev enige om at en meter er den afstand lyset tilbagelægger i vakuum på \(\frac{1}{299 792 458}\) sekund. Og da lysets hastighed i vakuum er en af de mest forgyldte konstanter vi har, så er vi nu nede under en milliardtedel meter (nanometer) i absolut usikkerhed, og endvidere kun begrænset af hvor gode vi er til at måle tid… Det er godkendt.

Nu har vi meter, kilogram og sekund. Så kan vi faktisk begynde at definere en masse andre sjove enheder — mere om det i morgen.

\Worm — langnisse