Hele julemåneden er vi jo forsinkede og stressede, så sekundet er nok heller ikke nogen dårlig enhed at få af bordet her, tidligt i forløbet.

I cirka år tusind møder vi for første gang størrelsen i litteraturen, og dér er den defineret som en 86400-tedel af en middelsoldag. I virkeligheden er denne definition alt hvad de fleste af os har brug for, og tilstrækkeligt præcis til at vi når på arbejde til tiden de fleste dage. I hvert fald i gennemsnit.

Men når vi nu KAN gøre det bedre, så bør vi vel også, og i 1960 havde man både mulighed og behov for en bedre definition, og så blev sekundet til en 31.556.925,9747-tedel af det tropiske år 1900, målt på den nulte Januar kl 12.

Allerede hér får vi en fornemmelse af at det er ret bøvlet at finde en tidsstandard som alle kan blive enige om hvor stor er. “Den nulte januar” er jo i virkeligheden en dato der ikke findes, men som man højst bruger i astronomiske/tidsnørdede cirkler, for at være enige om hvornår og hvordan vi måler — og at måle en brøkdel af et år på en bestemt dag er jo også nok til at give de fleste af os hovedpine, hvis man tænker lidt over det. Så det gør vi ikke.

Og det er der jo heller ikke så megen grund til — for allerede 7 år senere blev man enige om at det ét sekund svarer til 9.192.631.770 svingninger af hyperfinstrukturen af et cæsium-133-atom ved 0K. Og det er jo meget mere håndgribeligt end målinger foretaget den nulte januar år 1900. Eller…?

Jo, meget overraskende, så er det faktisk! Det kan godt være at det kræver lidt specielt udstyr, men faktisk så er det en måling der er forholdsvist let at lave — i hvert fald i forhold til hvor svært det lyder — og det er baseret på målbare naturkonstanter, så derfor kan man have adskillige, uafhængige tidskonstanter stående flere steder i verden, og de er allesammen enige om hvor langt et sekund er!  

Så hvis man bare kan blive enige om hvornår klokken er nul, så kan man også blive enige om hvad klokken er, sådan helt generelt. Og det er ret vigtigt, for timing på mikro- eller nanosekundskala er faktisk fundamentalt for både internettets funktion og GPS-navigation og mobiltelefoni og mange andre dagligdags fænomener, hvor vi overhovedet ikke tænker over nødvendigheden af den slags præcision. I sig selv fascinerende, synes jeg, at målinger af millontedele sekunder er blevet så rutinemæssige at vi ikke engang overvejer at vi er afhængige af dem.

Ordet “sekund” stammer i øvrigt fra latin “parte minutae secundae” — altså “den anden, mindre del” (af en time) - og hvorfor man lige valgte 60 som grundtal i stedet for 10 eller 100, vil jeg lade være op til den vågne/nysgerrige l[æø]ser at overveje.

Med både primære og sekundære hilsner,
\Worm — tidsnisse