“Nå, dér kommer kaffekoppen - og den har taget Worm med i dag…”

Sådan lød det til mangen en tidlig forelæsning dengang jeg gik til kemi, og som mange af mine indlæg jo også bærer præg af, så er jeg i høj grad koffeindrevet. For nu at parafrasere et gammelt stykke internetvisdom så er ingeniører en praktisk mekanisme der konverterer kaffe til løsninger.

Der er dog af og til nogle enkelte bivirkninger, som det kan ses af nedenstående flowcharts.1

Nå, men jeg har jo tidligere diskuteret fluid dynamik og skums skvulpdæmpende egenskaber, men da jeg foretrækker min kaffe lige så sort som min humor, så agter jeg ikke at begynde at drikke latte2 for at undgå at spilde. Hvad gør man så? Jo der er naturligvis en ingeniør der har haft brug for en overspringshandling på et tidspunkt og derfor har designet denne snedige dims — en kopholder der er ophængt på en sådan måde at næsten lige meget hvor meget man skal skynde sig til forelæsning, så skvulper kaffen ikke over.34

Men selvom det er smart, så er det jo lidt snyd bare at købe en dims der løser ens problem5, så hvorfor ikke lave noget hjemmebyg?

Har du lyst til at lege med princippet selv, eller bare bygge din egen, så skal du såmænd bare bruge en håndfuld elastikker, og hænge din kop op / bære den sådan her6:

Første gang jeg så det troede jeg heller ikke helt på det, men jeg har just gået strækmarch rundt i stuen og på andre måder simuleret optagelsesprøve til ministeriet for gakkede gangarter, og ikke spildt en dråbe.

Ideen er at lige så snart bevægelsen af koppen har en vandret komponent, så vil koppen svinge ud til den modsatte side, så kræfterne der virker på væsken hele tiden peger ned mod bunden af koppen, i stedet for at accelerere kaffen ud over kanten. Her er en hyggelig lille opgave i fysik og vektorregning.

De praktiske problemer omkring fastgørelse til et ikke-papkrus vil jeg overlade til den vågne l[æø]ser. Prøv evt også med flere eller færre fastholdelsespunkter?

\Worm — Ingeniørnisse

  1. Som jeg på ingen måde kan tage æren for — de blev kastet i mit digitale ansigt af en flabet tøs, der tilsyneladende mente det passende. Jeg mener dog at både sandhedsværdien og og metalaget er ganske underholdende, og havde klokken været tocifret, så havde jeg nok selv kunnet finde på noget lignende, så jeg takker. ↩

  2. Nogen kunne jo forveksle ingeniøruniformen med et hipsteroutfit. ↩

  3. Pro tip: Det sker meget sjældent, men ser du en kemiker løbe, så lad være med at stille spørgsmål. Bare løb med. ↩

  4. Dens effektivitet overfor folk der er så usportslige at snige sig ind på én og kilde kan jeg dog ikke verificere — jeg har en erindring om at have bekaffet det meste af min årgang på den konto en gang — så står man dér 0814 og har hverken kaffe eller venner, og så kan man jo lige så godt gå hjem i seng igen. ↩

  5. Det er faktisk utroligt så mange problemer der går væk hvis man bare kan hælde guld nok på dem. Ikke kun i AD&D. Men det gør det ikke nødvendigvis til hverken den bedste eller mest underholdende løsning. ↩

  6. Atter en gang tak til Henrik I ↩