Laboratorienoter fra Virkeligheden10 DEC: Tandfyldninger, appelsiner og småkager
Umiddelbart virker det måske ikke som om de tre nævnte emner i overskriften har meget med hinanden at gøre — heller ikke når man påregner at man her i julen jo ofte konsumerer tilstrækkeligt med søde sager til at gøre et tandlægebesøg1 nødvendigt, hvis man ikke tilhører den fluoriderede generation.
Der er dog en fællesnævner, nemlig krydderiet der har fået sit navn fra det tyske ord for “lille søm”.
Jeg taler naturligvis om Syzygium aromaticum, eller på almindeligt dansk: Nelliken.
Jeg må indrømme at jeg aldrig helt har forstået trangen til at rive sine fingre til blods og straks dyppe læsionerne i citronsyre, citronellaolie, og andre terpentinderivater, men jeg medgiver at sådan en appelsin fyldt med nelliker dufter usandstyrligt julet, hygger ganske acceptabelt ophængt i vinduet, og i en snæver vending udgør den en udmærket improviseret morgenstjerne til at jage skorstenspenetratorer på flugt.
Tager vi en kemisk hat2 på er det interessante ved nelliker derimod hvad det er der giver dem deres meget karakteristiske duft. Det er et stof der hedder Eugenol, og det ser således ud:
Den vågne l[æø]ser vil straks se at man med forholdsvis lethed ville kunne fremstille adskillige euforiserende stoffer ud fra dette skelet, men det er jo en tur på en helt anden kamel, og juleøllene er såmænd rigeligt stærke som de er.
Derimod har stoffet en lang række andre interessante egenskaber som det er — det virker antiseptisk og lokalbedøvende, hvilket jo forklarer oprindelsen af det gamle husråd om at tygge på et par nelliker, eller skylle mund i et ekstrakt, hvis man har tandpine.
Jeg har lige gjort forsøget, men eftersom jeg ikke har nogle tandsmerter at dulme kan jeg kun melde om en exceptionelt julet ånde og en mærkelig prikkende følelse i mundhulen.
Nej, det er da rigtigt - jeg brændte mig på aftensmaden, og det gør faktisk mindre ondt nu… hmmm — nogen biologisk aktivitet lader der da til at være, om end det jo kun er et enkelt anekdotisk datapunkt uden kontrol og dermed pr. def. værdiløst.
Derudover kan man bruge det til at fange insekter med, bedøve fisk og blødgøre plast. En ret alsidig lille fætter.
Det mest spektakulære er imidlertid at der faktisk findes et produkt der hedder “Zinkoxid-eugenol” som består præcist af hvad der står på æsken — Zinkoxid er jo nok ellers bedst kendt fra “zinksalve” der primært anvendes til røde barnenumser og andre milde hudirritationer. Blander man det med eugenol sker der noget lidt sjov kemi der gør at man får en kombinationsforbindelse der kan hærde op som en art cement og bruges som (midlertidige) tandfyldninger.
\Worm — kryddernisse