En gammel vits/gåde/forundring lyder: “Hvor bliver det hvide af, når sneen smelter”. Ved første bekendtskab virker det som et fjollet spørgsmål — sne er jo bare frosset vand, og vand har jo ingen farve. Men hvorfor er sneen så hvid, i stedet for klar, må man nødvendigvis spørge i stedet. Begynder man at tænke lidt mere over det, viser det sig at det har meget nære forbindelser til hvorfor himlen er blå, og hvorfor sæbeskum (næsten) altid er hvidt, uanset hvilken farve sæben selv har.

Skal svaret på alle spørgsmålene opsummeres i ét ord, så er det “lysspredning” — men det bliver vi jo ikke nødvendigvis klogere af, om end måske forvirrede på et højere plan. Skal vi starte med sneen, så er sne måske nok “bare” frosset vand, men det er størrelsen og formen på partiklerne der er vigtige hér.

Fordi snefnug og iskrystaller er meget små og stort set kun består af kanter, så bryder og tilbagekaster de utroligt meget lys, ja faktisk det meste af det — op til 90% af al den indfaldende lysenergi tilbagekastes.

Denne store lysmængde får sneen til at fremstå hvid (og kan endda være skyld i sneblindhed, som er en overbelastning af øjnene, grundet den store mængde lys, herunder ultraviolet lys) sammenlignet med alt andet, men det er ikke en farve i sig selv1 og derfor er der ikke nogen farve der kan/skal/bør forsvinde sammen med sneen, men kun en egenskab, nemlig evnen til at reflektere og sprede lys, der går tabt, når vandet bliver flydende igen.

Det er det samme fænomen der gør at sæbeskum fremstår hvidt, (næsten) uanset sæbens farve — skum består af et mylder af små bobler, der alle har meget tynde vægge, der hænger sammen i sære vinkler og størrelser — og på samme måde som med iskrystaller og snefnug så har vi altså et materiale der primært består af kanter, og dermed spreder lys meget effektivt, uden at lade det passere igennem ret meget af materialet, hvor det i givet fald kunne have taget farve.

Nu har jeg jo snakket om at himlen er blå af samme grund, så lad os da lige tage den med. Når (hvidt) sollys passerer gennem atmosfæren, så spredes det ved kollisioner med den store mængde små partikler og gasser der flyver rundt deroppe, og af forskellige grunde som jeg ikke er sikker på at jeg forstår fuldstændig så spredes blåt lys mere end de andre farver, og det er således dette, spredte/afbøjede blå lys vi modtager fra det område af himlen hvor solen ikke selv står, men stadig belyser.

Det forklarer også hvorfor solnedgange er røde og gule — når solen står lavt over horisonten, så skal lyset passere en stor mængde atmosfære, og der er derfor masser af mulighed for at få spredt det blå lys ud af blandingen, og vi modtager således lys der indeholder mindre blåt og derfor fremstår rødere.

Her ser vi så også at hvis vi samler det spredte (blå) lys og det gennemgående (rødgule) lys, så får vi hvidt lys igen, og energien er altså bevaret, så vi kan sove trygt.

\Worm — Tyndallnisse

  1. Alle diskussioner om hvorvidt sort og hvid er ægte farver henvises til /dev/null ↩