Nu må det vist være på tide med en sang — ikke fra de varme lande, men ikke desto mindre er det jo en meget [d]yndet disciplin her i julemåneden at oplade sin røst og uden tanke for hverken folk eller fæ lade det [g]lade budskab gjalde over sø og land.

Jeg har derfror fremfundet nedestående fra gemmerne - ja, det vil sige at jeg kunne huske at den fandtes et eller andet sted, og så klarede min google-fu resten.

Der er indbygget en art kemisk/sproglig forhindringsbane, inklusive brug af flertydige sumformler og mere eller mindre forældet trivialnomenklatur, men det skal jo heller ikke være for nemt, vel?

Hvis bare man substituerer formler med navne og vice versa, under hensyntagen til fødderne, så bliver den faktisk syngbar — det er i hvert fald godt nok til jul. Jeg kan desværre ikke finde ud af hvem der har forfattet den i sin tid, men jeg har i hvert fald ingen intentioner om at tage æren selv…

Mel:: Højt fra træets grønne top

Lehninger og Holleman
kan vi uden skelen
alle ved, at H2O er vand,
læg jer nu i Se.
Jule-Tin-een falder blidt,
snart er jorden hvid som CaCO3,
smuk-R2CO-er spiller,
spurven slår R-CN-ler.

Nu hvor vi om dette B’d,
alle blevet m-C2H5OC2H5,
sk-R-NH2 sang i lystigt kor
gøre maven letter.
Vi en m-CH3CO-led’ ned,
ROH gi’r h-Fe-en fred.
Titan gla-Ag-i tømte
Na2CO3-H2O forsømte.

R1COOR2 hun har ingen SCN2 -
… ser rundt med CnH2n -
… der gaven ka-NO2
N2 til en kjole.
Højt Mn-tes uafbrudt
og med øjet slår Bi.
Højt en m-R-CH(OR)2‘er
hoved-C10H16 maler.

Aluminium Sn-g det er nu spist op,
og man det Ti-er,
som en W i sin krop
mad for vore ganer.
Jern-sten ku’ vi alle Lithium
den var så HgCl2 vi
Ni-et og C12H22O11 før vi lyset slukker.