Uanset om man tager på festival eller ej, så er det jo et udbredt problem her i sommervarmen hvordan man holder, eller gør, sine øl1 kolde. Jeg har jo allerede i et tidligere indlæg diskuteret hvordan man holder kaffen varm, og dét at holde øl koldt er faktisk det samme problem, blot med modsat fortegn — helt bogstaveligt. Man har dog nogle andre muligheder for at fjerne varme end for at holde på den, og det vil jeg gerne udforske lidt.

Jeg husker at Ingeniøren havde et indlæg om et en fordampningskøler 2 i anledning af Roskilde Festival for ikke så længe siden, og det er jo en smuk udnyttelse af faseovergangsenergi, og om end der jo er nogle begrænsninger for dens brug, så er det nok noget nær optimumpunktet i pris-ydelse-besvær-feltet til festivalbrug.

Dette er jo bestemt ikke nogen ny idé — selv min farfar pakkede sin Valash3 ind i en våd avis og lagde den i skyggen, dengang han var knægt og isskabet var løbet tør for kølekapacitet.

Man kunne jo også følge det udmækede eksempel sat af den (i ovendreven grad) ølglade læge fra “Blinkende Lygter” og lave jordkølet øl: “det er dybden, der er afgørende. Enhver må finde sin egen.”. Her vil jeg gerne tilføje at jeg derfor ofte har overvejet at medbringe et pælebor på festival — hvis jeg husker bare nogenlunde rigtigt er der ret konstant 15 grader C i én meters dybde og ca. 8 grader to meter under overfladen.

Planen er altid faldet på en kombination af magelighed og det faktum at jeg (trods alt) finder det ufint at bore huller i campingarealet — man kunne jo risikere uforvarende at fange en svensker4, og dermed være nødt til at dele sit kølige øl. Hjemme i haven er det jo derimod en fremragende idé, og med lidt snedig, storkalibret rørføring kan man formodentlig lave en art “gennemstrømningskøler”, hvor man putter lunkne dåser5 ind i den ene ende, og så kommer der kølige øller ud af den anden. Nå, men det var et sidespor.

Men hvor effektivt er det så at fordampningskøle sin øl? Det har denne lille opstilling hjulpet med at svare på:

Den består i al sin enkelthed af en øldåse fyldt med 300g lunkent vand (ingen grund til at spilde øl, når det alligevel er 93+% vand, og det er vandet der er svært at ændre temperatur på) og omviklet med en engangskarklud og et par elastikker, og så står den med fødderne i en centimeter lunkent vand, så der er noget at fordampe af. Forsøget skete ude på min altan, i skygge med en lufttemperatur på ca 27 grader C og en let brise. På alle måder realistiske festivalbetingelser, vil jeg mene.

Plotter vi nu øllets kernetemperatur som funktion af tid får vi følgende plot:

Hvoraf det jo tydeligt fremgår at metoden som sådan ikke fejler noget. Den køler jævnt ned fra ca 30C til 20C på en time, om end vi som forventet ser at afkølingen går langsommere og langsommere, jo længere vi kommer under den omgivende lufts temperatur.

En punktmåling taget en time senere viste at temperaturen kun var faldet yderligere et par grader, så metoden må som udgangspunkt vurderes at være mest egnet til at sørge for at de teltvarme pilsnere ikke koger over når de åbnes, snarere end at levere decideret kolde øl — eller jo, kælderkolde, måske nok, på en god dag med en frisk vind og meget tør luft, og masser af tålmodighed, om end sidstnævnte kun sjældent er en dyd der plager den gennemsnitlige øltørstende person.

Et andet alternativ er at finde noget koldt eller køligt vand at lægge sin øl ned i. Skanderborg sø, eksempelvis, eller hvis man er lystsejler, så kan man jo have de af Bamse udødeligtgjorte “pilsnere i snor”.

Hvis man er et rigtigt luksusdyr og har adgang til noget isvand så er det endnu bedre, for som tidligere nævnt så er smelte- og fordampningsvarme nogle enormt gode energireserver at udnytte6. Så til sammenligning fyldte jeg en skål med så koldt vand som jeg havde i hanen (ca 2L ved 15C) og tilsatte en håndfuld isterninger og satte endnu en lunken model-øl ned i denne væske. Det gav følgende temperaturudvikling:

Det ses her ret let at denne fremgangsmåde er fordampningskøleren dybt overlegen. På ca 15 min er vi allerede kommet ned i “kælderkold”-området, og her slap isen tydeligevis op, og hele vandbadet begyndte at blive varmet op igen.

At denne fremgangsmåde er så meget mere effektiv skyldes i nogen grad at den indledende temperaturforskel er så stor (vandet er meget koldere end øllet), jfr. Newtons lov om afkøling (se ovennævnte kaffeindlæg), men i langt højere grad at vand (eller væske generelt) er helt utroligt meget bedre til at flytte varme end luft er.

Det eneste der kunne gøre det bedre var at have konstant omrøring/gennemstrømning både i kølevand og øl. Dette kan eksempelvis opnås ved at fylde en tønde 3/4 med vand og tilsætte 10-20 kg tøris og så smide sine øl deri. Fremgangsmåden anbefales dog ikke hvis man allerede er overrislet, og/eller ikke er vant til at omgås tøris.

Almindelig vandis virker også fortræffeligt, ja, faktisk er det på nogen måder bedre som kølemiddel pr kilogram og er i hvert fald billigere og sikrere — men knap så spektakulært.

Nå, men nu antager vi altså at vi har en kold øl. Hvordan holder vi den så kold? Den oplagte mulighed er jo at skynde sig at drikke den inden den bliver varm igen, men det er ikke alle der tåler denne fremgangsmåde en hel festival igennem.
Men hvor meget skal man skynde sig? Ja, hvis man tager en almindeligt kælderkold/smålunken øl-model og sætter den ganske ubeskyttet ud på min altan, så får man følgende plot:

Hvis man ser bort fra det lille hik ved ca 2200 sekunder (som skyldtes at termometret væltede kortvarigt) så ses det forventede — en jævn stigning, der asymptotisk nærmer sig omgivelsernes temperatur.

Da de færreste har lyst til at løse differentialligninger eller udregne eksponentialfunktioner mens man sidder og nyder sin øl og det gode vejr7, så lad os bare sige at som en første tilnærmelse, så kan man regne med at éns øl i snit bliver en grad varmere hver tiende minut, eller 6 grader i timen.

Starter man fra meget kolde øl på en meget varm dag så er det sandsynligvis op til det dobbelte, men så nok heller ikke meget mere. Dette passer meget godt med anekdotisk indsamlede data fra tidligere års festival, så der er såmænd nok ikke nogen grund til vild panik.

Ikke desto mindre er der ofte i løbet af sommeren salg i forskellige former for termokraver/”dykkerdragter” man kan opbevare sin øl i, for at den forbliver kold. Bruger man en sådan vil jeg naturligvis anbefale at man gør den våd, jfr. ovenstående, men hjælper den i sig selv?

Jeg uddrog derfor endnu en kælderkold øl-model og iførte den en af mine tennissokker8, lagt dobbelt, for at simulere en mulig improviseret termokrave på feltfod. Denne startede godt nok fra en lidt lavere temperatur, men som det ses her

er der stadig tale om en nogenlunde jævn temperaturstigning på ca. 6C på en time. Så hvis éns øl står og hygger sig for sig selv det meste af tiden, så skal man altså ikke regne med den store effekt af på denne måde at lave sokkeøl.

Hvis man derimod regner med at stå med sin øl i hånden, eksempelvis til en koncert, så kan denne fremgangsmåde meget vel være snedig, idet man hindrer adskillige opvarmende processer: både kondensering af vand fra luften og opvarmning fra hånden må således antages at minimeres ved denne fremgangsmåde, og man slipper også for at éns hånd bliver afkølet.

Om det har nogen reel effekt i virkeligheden må være op til yderligere forsøg. Kan jeg mon få en frivillig til at sidde og kramme en pilsner i en times tid? Og hvordan kompliceres billedet mon hvis man drikker af den undervejs? Hvis man nu får fadøl, er der mon så noget at vinde ved at lave en art dobbeltkrus, ligesom 7-11 har gjort med deres kaffekrus? (se ovennævnte kaffeindlæg).

Disciplinen øl-og-festivalvidenskab er tydeligvis kun lige begyndt at opstå… Der er også masser af sammenlignende modellering der kunne laves på nærværende datasæt, men lige nu synes jeg at den kvalitative analyse er tilstrækkelig. Så hellere gå i dybden med eksempelvis sumpkøleren på et andet tidspunkt,

Har DU nogle tricks i ærmet når du skal køle øl, eller holde dem kolde?

(Fortsat) God sommer, festival, eller hvad  I nu bruger!

\Worm

  1. Eller sodavand. Eller cider (eller hvad man nu kalder det der pullimut som mest af alt smager som en brugt fest kørt gennem et utilstrækkeligt dybt kulfilter). Ja, for min skyld kan I såmænd drikke toscansk kildevand der er velsignet af en zenbuddhist. Det ændrer heldigvis ikke på videnskaben. Jeg kan bare godt lide øl. ↩

  2. Ofte også kaldet en “sumpkøler”, hvilket måske lyder knap så pænt, men til gengæld passer fint til festivalbrug. ↩

  3. Det er et sodavandsmærke fra dengang det var før det var nu - begrebet dækker ikke over noget beskidt. ↩

  4. Eller en gymnasieelev. Jeg ved ikke helt hvad der ville være værst. ↩

  5. Altså med øl i — det er ikke en sviner til kvindelige festivalgæster. ↩

  6. Hvis det fortsætter på denne måde så bør de forskellige energiformer og -kapaciteter jo næsten have sit eget indlæg en dag… ↩

  7. Jo jo, JEG har måske nok af og til, og hvis du har samme trang, så mas endelig på, det kan der kun komme noget godt ud af! ↩

  8. Undskyld, Trine Bramsen ↩